Czesc, labas, hola – hej!

Eleverne i Skoleforeningens sprogklasse har forskellige baggrunde og forskellige sprog, men alle samme mål: At lære dansk.

Døren ind til Sprogklassen på Gustav Johannsen-Skolen vidner om, at det er et helt særligt rum, man træder ind i.

En masse forskellige flag fra en masse forskellige lande omkranser talebobler med hilsenen »Hej!« på forskellige sprog. Det er blandt andet flag og sprog, som eleverne i denne klasse har deres baggrund i, og som illustrerer, at børnene her kommer fra noget helt andet end langt de fleste af deres skolekammerater.

De er nyankomne i Flensborg – og i det danske. En af eller begge deres forældre har tilknytning til Danmark og/eller det danske sprog, men familierne har for de flestes vedkommende boet i udlandet og børnene ikke tidligere lært dansk. Deres hjemmesprog er alt fra engelsk over thai til russisk, og nok har de forskellige baggrunde, men alle har de samme mål: De er her for at lære dansk.

VIL lære

Nogle af de elever, der er tilknyttet Sprogklassen, har denne tirsdag morgen undervisning med deres stamklasse – altså den klasse, de er tilknyttet uden for sprogklassen. Men inde i Sprogklassen er ti elever fra indskolingen til 6. klasse klar til intensiv danskundervisning.

Når de træder ind i klassen, er det med store smil og et »hej« eller »godmorgen« – selvfølgelig på dansk.

Da alle er kommet, samles de foran deres lærere Julia og Anna ved tavlen, hvor dagens program er sat op, både i ord og billeder, så alle ved, hvad der venter.

Dagens navn, datoen og vejret bliver sat på plads, og eleverne forstår fint, hvad der bliver sagt. Flere af dem er endnu lidt usikre, når de selv skal sige noget, men alle præsenterer sig pænt for dagens gæst fra Fokus. Nogle skal have lidt hjælp, men alle gør det på dansk.

- Det er nogle seje børn med masser af gåpåmod, vi har. Alle er gode til at tage imod, og de VIL lære noget. Der er rigtig god energi herinde, siger Julia.

Og så går dagens program for alvor i gang. 

Der er udtænkt arbejde i grupper, for alle ti elever skal have noget ud af undervisningen, og så er en niveaudeling nødvendig. Der er mange steder, man kan finde materiale til at undervise i dansk som andetsprog, men det er ikke altid, det er helt nok, når der skal undervises på flere niveauer samtidig. 

Så lærerne bruger også tid på at udvikle – og afprøve – en masse materiale selv.

Dansk er fælles

Det har de gjort til i dag, og det fungerer godt.

Eleverne bliver delt i tre grupper og sendt ud til de tre stationer skrivning, læs & forstå og ordforrådsspil. Vi er midt på vinteren, så i dag har læringen fokus på vinter og vinterord.

Der lyder gloser fra forskellige sprog rundt om i lokalet, indtil eleverne har fundet deres gruppe, og så bliver der talt dansk. For selv om det ikke er deres førstesprog, er det deres allesammens fælles sprog.

Julia og Anna taler kun dansk med eleverne og bruger mange gentagelser, så eleverne hører ordene mange gange og lettere kan huske dem. 

I pauserne har lærerne det fint med, at eleverne benytter sig af deres hjemmesprog, for de ved godt, hvor meget det

kræver, og hvor trættende, det er, at skulle gebærde sig på et nyt, forholdsvist fremmed sprog i lang tid ad gangen.

Jævnlige justeringer

Nogle af de ældre har kun enkelte timer i Sprogklassen, men over halvdelen af de tilknyttede elever fra 1.-9. klasse har det meste af deres skema i Sprogklassen. Der er fire lærere med i alt 40 timer tilknyttet klassen, og klasselærer Julia har overblikket.

Over alle klassens tilknyttede elever, deres niveau og deres skema, som hun møjsommeligt har fået til at gå op med både Sprogklassens, stamklassens og lærernes skemaer.

Med tiden vil eleverne have færre og færre timer i Sprogklassen for til sidst at have lært nok til udelukkende at følge deres stamklasse, så der er jævnligt evaluering af eleverne og samtaler med deres andre lærere, og der sker derfor justeringer af skemaet hele tiden.

Det er et stort, krævende puslespil, og det tager lang tid, men Julia gør det på tredje år og er ved at have erfaring i det.

Ingen flad leverpostej

Grupperne arbejder seriøst og koncentreret.

Der er en dejlig, behagelig stemning i rummet, og alle er søde ved hinanden. De er alle i samme båd,

og måske også derfor kan de slappe så godt af over for hinanden.

Så bliver det spisepause, og senest nu kan det mærkes, at vi har med mange forskellige baggrunde at gøre.

Da børnene åbner deres madkasser, er det nemlig hverken en flad leverpostejmad eller spegepølse, der åbenbares. 

Det er ris og frugt, og kun hos en enkelt finder man et stykke rugbrød. Præcis den spise, som på den modsatte side af bordet er noget af det værst tænkelige, man kan putte i munden, lyder det med et forvrænget ansigt og et smil.

Har og giver meget

Det er noget af det, Julia Hofmeister-Elnef synes godt om i sit arbejde. Forskellighederne, kulturmøderne, mangfoldigheden. 

- Børnene har meget med sig og bidrager derfor også med rigtig meget, siger hun.

Lige som kollegaen Anna Hein havde hun i sin uddannelse dansk som andetsprog som linjefag, og da hun for tre år siden så jobopslaget til den nyoprettede sprogklasse i Skoleforeningen, følte hun sig mere end heldig: Her var det job, hun altid havde kunnet ønske sig. Hun søgte, fik og brænder for det:

- Det er et utrolig spændende arbejde, og det er dejligt at se, hvordan – og hvor meget – børnene udvikler sig, siger Julia.

Aktuelt er 15 elever med et individuelt antal timer tilknyttet undervisningen i Sprogklassen.

Om Skoleforeningens sprogklasse

Skoleforeningen havde et ønske om at etablere et passende undervisningstilbud i Flensborg svarende til en »modtageklasse« i Danmark hhv. »DaZ-Klasse« i Tyskland. Målgruppen er nyankomne elever, der har tilknytning til det danske, men som endnu ikke har tilegnet sig nok dansk til at kunne følge den almene undervisning.

Sprogklassen blev oprettet med begyndelsen af  skoleåret 2022/2023.

Sprogklassen er placeret på Gustav Johannsen-Skolen. Her samles eleverne i en læringsgruppe, hvor de undervises i dansk som andetsprog.

I Sprogklassen møder eleverne et anerkendende arbejds- og læringsmiljø med det formål hurtigst muligt at klæde dem på til at få udbytte af undervisningen i almenforløbet.

Med udgangspunkt i de fire kompetenceområder skrive, lytte, læse og tale skal barnet tilegne sig et sprogligt fundament på dansk, der gør det i stand til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk, så det kan følge almenforløbet og på længere sigt bestå en ESA.

Målgruppen er:

• Børn fra 1. -6. klasse, der hverken har dansk eller tysk som 1. hjemmesprog.
• Børn uden eller med begrænset kendskab til det danske sprog. Mindst én af forældrene har tilknytning til Danmark eller det danske sprog.
• Børn med dansk statsborgerskab eller forældre med dansk statsborgerskab.

For ældre børn og børn med andre sproglige baggrunde foretages en individuel vurdering af, om Sprogklassen er det rette tilbud.

Læs mere på: https://www.skoleforeningen.org/skoler/skoleforeningens-sprogklasse