Konceptet
Sprogklassen er placeret centralt i Flensborg på Gustav Johannsen-Skolens matrikel. Her samles eleverne i en læringsgruppe, hvor de undervises i dansk som andetsprog.
I Sprogklassen møder eleverne et anerkendende arbejds- og læringsmiljø med det formål hurtigst muligt at klæde dem på til at få udbytte af undervisningen i almenforløbet.
Med udgangspunkt i de fire kompetenceområder skrive, lytte, læse og tale skal barnet tilegne sig et sprogligt fundament på dansk, der gør det i stand til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk, så det kan følge almenforløbet og på længere sigt bestå en ESA.