1634 Skydebrødrene fra St. Nikolaj Gildet bygger et skyttehus. Frederik 3. tilkender gildet det kongelige privilegium, som indebærer, at skyttekongen modtager et pengebeløb fra byen og er fritaget for skat samt for at modtage indkvartering af soldater.

1725 Det gamle skyttehus nedrives og erstattes af en større bygning. Bygningen bærer Frederik 4. monogram og indskriften »Schützen Hause des Previligirten Gelages 1725«.

1838 Huset udvides i retning nord-syd. Stentavlen på gavlen ud mod Stuhrsallé bærer Frederik 6. monogram og indskriften »Köngl. Privil. St.Nikolai Schützenhaus anno 1838«. I 1830’erne knyttes en sommerbeværtning til Skyttehuset.

1848-50 Under Treårskrigen anvendes huset som lazaret og herefter som »Stadtspital« for fattige og ældre.

1852 Gildet kan igen tage huset i brug. Mange kommunale og statslige embedsmænd søger ind i gildet.

1855 Vestfløjen tilføjes og fremstår – bortset fra mindre senere ombygninger – som det kendes i dag. Udvidelserne markeres med en navneplade på vestfløjens nordside med Frederik 7. monogram og årstallet 1855.

1860 Gildet går i opløsning på grund af nationale spændinger i medlemskredsen og myndighederne lukker gildet, efter at mange dansksindede har forladt det.

1861 De kongetro skyttebrødre opretter »Flensburger Schüzenverein«, og foreningens oldermand erhverver Skyttehuset.

1864 Under Den Anden Slesvigske Krig anvendes bygningen igen som lazaret.

1871 Skyttehuset sælges til kroværten Carl Lorentzen, men anvendes fortsat af skytteforeningen samt af andre foreninger, herunder den danske forening »Enigheden«.

1875 Skyttehuset erhverves af Flensborg by og anvendes i de følgende 70 år som skolebygning. Bygningen huser fra 1975 en nyoprettet almendannende landbrugsskole, der i 1885 suppleres med en handelsskoleafdeling. Landbrugs- og handelsskolen udvikler sig til »Städtische Oberrealschule«, forløberen til det nuværende gymnasium »Goethe-Schule«. Fra 1897 overtages bygningen af en maskinistskole og tituleres fra 1912 som »Köngliche Schiffsingenieur- und Seemaschinistenschule«. I det meste af 1920’erne deler maskinistskolen bygningen desuden med en hjælpeskole. Maskinistskolen flytter i 1933 til Munketoft og udvikler sig senere til den nuværende »Fachhochschule«.

1933-38 Byen stiller Skyttehuset til rådighed for den katolske skoles overbygning til den bliver opløst på myndighedernes foranledning.

1938 Skyttehuset benyttes af byens erhvervsskole.

1939-45 Under 2. Verdenskrig anvendes Skyttehuset overvejende til militære formål som lynuddannelse af politiassistenter og sanitetssoldater. Syd for bygningen opføres en underjordisk bunker.

1945 I september begynder Sundhedstjenesten sin virksomhed med en poliklinik i Stuhrsallé 27, og Skyttehuset indgår året efter som en del af hospitalskomplekset. I slutningen af 1940’erne dækker komplekset hele trekanten mellem Suhrsallé, Kanonberg og Philosophengang.

1957 Hospitalet nedlægges. Brugsretten til Skyttehuset og sidehuset, som begge endnu befinder sig i byens eje, overdrages til Skoleforeningen. Der indrettes et elevhjem i huset, som pædagogisk står i Skoleforeningens regi, men administreres af Sundhedstjenesten.

1966 Skoleforeningen overtager forpagtningsaftalen med byen af Sundhedstjenesten og overtager administrationen af elevhjemmet.

1969 Skoleforeningen erhverver grunden med Skyttehuset og dets sidebygning.

1971 Elevhjemmet lukkes efter opførelsen af Ungdomskollegiet ved Frueskoven. Skoleforeningens administration flytter fra Duborg-Skolen til Skyttehuset. I 1980’erne etableres en parkeringsplads, og bunkerens hulrum fyldes på myndighedernes foranledning med beton. I 2003 forsynes sidebygningen med en over- og tagetage.

Kilde: Manuskript »Sydslesvigs danske skoles historie« ved fhv. direktør Hans Andresen