Lejrskolen Vesterled
Vesterled er en lejrskole og sommerferiekoloni for sydslesvigske børn og unge.
Booking
Skoleklasser fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig booker ved at bruge ansøgningsskemaet som ligger på Skoleforeningens intranet (sharepoint) på sitet "Rejsekontoret". Klasser fra Danmark er også velkomne på Vesterled, når de er på lejrskolen sammen med en Sydslesvigsk venskabsklasse.
Beliggenhed
Vesterled ligger ca. 9 km syd for Hvide Sande i et roligt sommerhusområde.
Faciliteter
Se den præcise fordeling af sovepladser i dette dokument (klik her)
Østfløjen rummer 2 sovesale med i alt 18 sovepladser til elever, samt 1 lærerværelse med 3 enkeltsenge.
Vestfløjen rummer 27 sovepladser til elever samt 1 lærerværelse med 3 enkeltsenge til lærere
Hovedbygningens opdeling er lidt anderledes, idet arealet er fordelt på stueplan og førstesal. Der er nogle enkeltsenge og madrasser man kan flytte rundt på, hvis der ikke er plads nok i fløjene. Man kan skabe plads til ca. 30 elever og 1 lærer.
Der er desuden et klaver, en kopimaskine og en projektor samt wifi i hovedbygningen. Der er masser af spil, ting til kreativ leg (stof, garn, farveblyanter osv.).
Udstyr til udendørs-aktiviteter
Udover hovedbygningerne har Vesterled også et cykelskur med forskelligt udstyr til udendørsaktiviteter (ikke kun cykler):
1 | rum | Udendørs legesager f. eks. løbehjul, skateboards, bolde, hockeymål og -stave, net til volleyball, kegler, bordtennisbord, spande, skovle samt mange ting til sandkassen. |
1 | stort rum | ca. 40 børnecykler samt ca. 8 voksencykler. Hertil hører sikkerhedsudstyr bestående af ca. 50 cykelhjelme og ca. 10 refleksveste |
1 | tørreskab | til vådt tøj eller fodtøj |
1 stor grill |
Udenfor
Udendørsarealet har en legeplads, en meget stor sandkasse, en bålplads samt 2 basketballnet og fodboldbane.
Hjertestarter
Vesterled er den lykkelige ejer af en Hjertestarter, som var en gave fra Grundejerforeningen. Alle som opholder sig på eller nær Vesterled, kan altså føle sig trygge ved tanken om, at der er en Hjertestarter lige i nærheden.
Praktiske spørgsmål
Praktiske spørgsmål vedrørende lejrskoleophold kontakt køkkenleder Henriette Christiansen tlf. 0045 97315031 / henriette.christiansen@skoleforeningen.org eller ved at kontakte rejsekontoret@skoleforeningen.org
Udflugter på cykel eller med offentlig transport:
- Lige over for Vesterled ligger der en stald "Vinterlejegaard", som tilbyder turistridning og giver rabat på børneridning.
- Tag i svømmehal i Hvide Sande, læs mere på deres website. Entré 35 kr./barn.
- Oplev levende historie på frilandsmuseet "Abelines Gård". Gratis entré for børn. Læs mere på deres website og læs om evt. ærlige arrangementer, tilbud etc. Abelines gård ligger i gå-afstand fra Vesterled.
- Bork Vikingehavn. Her bliver vikingetiden levende. Læs mere på deres website. Det anbefales, at man forhører sig om særlige arrangementer, tilbud etc.
- www.fiskerietshus.dk (Fiskeriets Hus, Hvide Sande) - der gives 25% rabat ved grupper over 15 personer!
Bemærk, at der i 2005 blev vedtaget en ændring af »Museumsloven« i Danmark, hvorefter museer, der modtager statsstøtte, vederlagsfrit skal give adgang til børn og unge under 18 år.
Offentlig bus til og fra Hvide Sande: Busrute 580
I kan benytte rute 580 fra hovedvejen, hvor det er en vinkestrækning – I stiller jer ud til vejen et sted, hvor der er gode oversigtsforhold og mulighed for at bussen kan standse sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Her vinker I når bussen kommer, den standser og I stiger på. Læs mere om hvordan I reserverer plads i bussen, samt om hvordan I ved hvornår bussen er ved Vesterledvej i dette dokument.
Cykeludflugter
Det er rigtig sjovt og spændende at lave udflugter på cykel. Både mod nord og mod syd er der cykelsti igennem klitterne. Tag f.eks. en dagstur på cykel til Nymindegab (ca. 13 km i hver retning) eller til Hvide Sande (ca. 5 km i hver retning).
Udflugter, som kræver at I bestiller en egen bus + chauffør
- www.fimus.dk (Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg)
- www.hjerlhede.dk (Frilandsmuseet Hjerl Hede)
- www.wowpark.dk. Et legeland helt oppe i trækronerne (det kan betale sig at forhøre sig om muligheder for rabat).
Kontaktdata til forskellige busselskaber i området i forbindelse med udflugter (Det kan betale sig at indhente tilbud fra flere selskaber og sammenligne):
- Klittens Busser, Ringkøbing (40 38 72 45 / 97 33 74 11)
- Alfreds Busser, Nr. Nebel (75 25 51 00)
- Møllers Busser, Ringkøbing (97 32 10 22)
- Iversens Busser, Tarm (30 48 17 60)
- Folmann Busser, Skjern (97 35 33 66)