Kommende elever i gymnasiet
For at komme i gymnasiet må dit eksamensbevis / sidste karakterblad i F10 højst indeholde et enkelt "E," og du må ikke have "F" i noget fag. Hvis der er et "E" i et af hovedfagene dansk, tysk eller matematik, skal dette "E" være udlignet med mindst et "C" i et af de to andre hovedfag.
Går du på efterskole, gælder samme regel: På eksamensbeviset fra efterskolen må du kun have et enkelt fag med en samlet karakter på 02 og ingen dårligere. Hvis karakteren 02 optræder i et af hovedfagene dansk, tysk eller matematik, skal denne udlignes med karakteren 7 eller højere i et af de to andre hovedfag.
For efterskoleelever gælder, at du senest i februar bedes aflevere ansøgning og sidste udskrift af karakterblad, gerne via email til Annette Munch.