Vores lærer - landsholdsspilleren

Take Gniosdorz er 22 år, lærerstuderende og af og til vikar på blandt andet Jørgensby-Skolen i Flensborg. Men han er også landsholdsspiller i fodbold.

Da Max Jakob og Rasmus fra Jørgensby-Skolens 3.b mellem jul og nytår sad til Flensborg Avis Cup i Idrætshallen og ventede på, at der skulle falde et mål i Sydslesviglandsholdets kamp, udbrød de pludselig: »Det er vores lærer! Vores lærer er der«.

Der blev peget fingre, og der blev nikket både anerkendende og overrasket fra de to drenge, som havde genkendt landsholdets Take Gnios-dorz.

- Vi havde længe haft ham som vikar, og han havde da sagt, at han spiller fodbold… Ja, okay… Og så mødte vi ham til Flensborg Avis Cup. Det var først der, vi fandt ud af, at han er på landsholdet, siger Max Jakob, mens klassekammeraten bekræfter, at Take »er god«. 

- Og det er ret cool, at han spiller for et hold, som ikke alle lige kommer til at spille for, siger Rasmus.

Take Gniosdorz har spillet fodbold »hele livet«.

Han startede i DGF, men rykkede efter omkring ti år til det, der dengang hed Flensburg 08, for at udvikle sig endnu mere. 

Han spiller offensiv midtbane/angriber, har været en del af det tyske fodboldforbunds talentprogram »Stützpunkt« i Skovlund og er fortsat med fodbolden både på efterskolen i Sundeved og, mens han tog sin ungdomsuddannelse på statsgymnasiet i Aabenraa. 

Første slutrunde

Nu læser han til lærer i Aabenraa, tager vikartimer på blandt andet Jørgensby-Skolen, spiller fodbold i SG Nordau, blev en del af Sydslesvig-landsholdet omkring årsskiftet 2022/23 og er for første gang udtaget til en slutrunde.

- Det er fedt, at jeg er kommet med til en turnering - oven i købet på hjemmebane. Det er en god, blød start, siger Take, der har tænkt sig at »få det bedste ud af det«. 

- Jeg regner med at få en del erfaring, lære fra de etablerede spillere og få de vigtigste guldkorn med. Og selvfølgelig prøve at komme så langt som muligt, siger han.

Den 1. juli spiller det sydslesvigske fodboldlandshold en formiddagskamp i Flensborg, og da får Max Jakob, Rasmus og alle de andre elever mulighed for at se deres lærer i landsholdstrøjen, når Jørgensby-Skolen som flere andre kommer og bakker op fra tilskuerpladserne.


Gør et hop...og du er i job

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I Oksevejens Daginstitution har børnene været på arbejde stort set hver dag i to måneder. Og det har været en ubetinget succes.

Christianslyst udsolgt og med nyt team

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Christianslyst er midt i en sund udvikling. I 2024 er der næsten udsolgt, og mange nye medarbejdere hjælper med at løfte opgaven.

På Cornelius var Europeada på bordet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I disse dage dyster europæiske mindretal mod hinanden i EM-turneringen Europeada. I den rigtige turnering sker det i fodbold. På Cornelius Hansen-Skolen var det i bordfodbold.

Scroll to top