Stor interesse for Ladelund Ungdomsskole 

I kantinen har forstander Tore Bock travlt med at hilse på gamle elever, forældre og kommende elever.  

- Skolen er i gang med at ændre profil, så vi kan blive en brobygger til erhvervslivet, siger forstanderen, samtidig med, at han hilser på en familie, som er kommet for at høre om skolen, som måske er noget for deres børn. Inden forstanderen sætter sig hen til familien, når han lige at fortælle om skolens nye profil. 

Skolen har i 1,5 år på en undervisning, hvor elevernes kompetencer styrkes. Eleverne lærer at strukturere en  opgave, finde relevant viden og, hvordan finder man hjælp. Med andre ord, hvordan man lærer at strukturere sin tid, løse opgaver og ikke være bange for at spørge efter hjælp. Som Tore Bock siger: 

- Jeg er tilfreds med forandringen. Vi har nogle  gladere elever, og de trives med den frihed og medbestemmelse, de har. I de kommende skridt vil skolen oprette flere praktikmuligheder for eleverne og kontakter til uddannelsesinstitutioner og virksomheder nord og syd for grænsen.

Process

Skolen er  i en proces med justeringer, og og i gang med at skrue på nogle forskellige knapper for at finde ud af, hvad der fungerer, og hvor der skal rettes lidt ind.

- Vi tænker i kompetencer, der er vigtige for erhvervslivet, og det er en positiv tilbagemelding, vi har fået indtil videre, siger Tore,  inden han sætter sig hen til en familie med to drenge, som måske skal være elever til næste år. 

Snuse rundt

De er ikke den eneste familie, som benytter lejligheden til at snuse til rundt for at se, om skolen skulle være noget for deres børn. Det myldrer med liv på skolen. I læderværkstedet sidder Gordon Schubert fra Owschlag sammen med sin søn Bent, som går i 8. klasse på skolen.

- Vi har fået en rigtig glad dreng, efter han startede på skolen. Det er godt for ham med den faste struktur, der er på en skole, hvor man bor, fortæller Gordon. Det virker også sådan. Stemningen i læderværkstedet er utrolig rar, og både Bent og hans far bliver godmodigt drillet, og sjove kommentarer kommer med på vejen, mens de nørkler med at få præget bogstaver ind i det våde læder, som lidt senere bliver til en nøglering. 

Læderværkstedet er ikke det eneste sted med en god stemning. I Idrætshallen er der bygget en parkourbane op. En dreng på omkring 5 år, højest sandsynligt en yngre bror og måske kommende elev, er i fuld gang på banen. Efter runden er færdig, kigger drengen på sin far og siger: 

- Igen far igen.  Faren hiver efter vejret, mens han nikkende giver tilkende, at så er det også sidste gang. Imens far og søn tager den sidste tur rundt på banen, taler en familie, hvor både bedstemor, bedstefar og mor er mødt op, med én af skolens lærere om, hvordan det er at gå på skolen. De overvejer, om det kunne være noget for familiens ældste søn at starte i 7. klasse efter sommerferien. 

Mange lokale

På vej rundt på skolen støder man ind små grupper, der får en rundvisning enten af en lærer eller af de ni elever, som er blevet på skolen i weekenden for at præsentere den for gæsterne. Udenfor ved bålet, hvor Karen Storjohann står sammen med en elev og sin meget glade hund, kommer en gruppe spadserende forbi på vej hen for at kigge på mountainbikebanen.  

- Det er dejligt at se så mange lokale, der kommer forbi, siger hun, mens der fortælles om den kartoffelkule, hun og eleven har bygget sidste år. 

De gravede et gigantisk hul, det praktiske hold. Kulen blev forret med laminatplader, men holdet fandt hurtigt ud af ud af, at de ikke var gode nok til at holde fugten ude. Så nu  er der boret huller og foret med noget mere halm. Denne gang håber de på, at kartoflerne overlever vinteren.  

- Det er en proces og det er virkelig sjovt at se, hvordan vi hele tiden bliver bedre og bedre til at bevare vores kartofler, siger hun.