Stjerneløb i naturen

Motionsdag på de danske skoler.

Stjerneløb i naturen

På de danske skoler i Sydslesvig afholdes der traditionelt en motionsdag den sidste dag inden efterårsferien. Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg arrangerede i år for første gang et stjerneløb ved Østersøbadet, der ligger tæt på skolen.

- Vi ville gerne prøve noget nyt. Noget, hvor eleverne skal samarbejde på tværs af årgangene, siger Charlotte Martsch, som er lærer på skolen.
- De andre år har det været sådan, at de små og de store elever lavede noget for sig, og det ville vi lave om på, siger hun.
Det blev til et stjerneløb med 14 poster, hvor eleverne skulle løse opgaver.
- Opgaverne handler alle om at samarbejde, og det får de point for, fortæller Charlotte Martsch. Selvfølgeligt er der vindere, men det er de hold, der er bedst til at samarbejde, siger hun.
Eleverne blev udfordret i dåsekast, yoga, sorteringslege, trappeløb eller at lave alfabetet med materialer i naturen som rekvisitter.
- Motion behøver ikke altid handle om at få pulsen op. Det kan også handle om at være aktiv i naturen, siger Charlotte Martsch.


VM i ledelse: Værktøj, der virker

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

En gruppe daginstitutionsledere sparrer med hinanden i arbejdet med VækstModellen, der er en ramme for samtaler og et værktøj til dialogbaseret, anerkendende, positiv og løsningsorienteret ledelse.

Fremtiden fik plads ved bordet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Halvanden uge før forbundsdagsvalget summede Flensborgs rådhus af unge stemmer, da initiativet »Unge på Rådhuset« (Jugend im Rat) fandt sted. Projektet, som skal bringe unge tættere på lokalpolitik, blev afholdt for anden gang.

Scroll to top