Sommerkoncert med SKURK
Koncert med SKURK – SKoleforeningensUnderholdningsoRKester Lørdag den 15. juni kl. 19.30 i festsalen på A.P. Møller-Skolen
SKURK er klar til atspille sin traditionsrige sommerkoncert!
Midt i et travlt skoleforår med konfirmationer, klasserejser og studentereksamen findes der plads til endeligat præsentere resultatet af sæsonens orkesterarbejde.
De 37 musikereog sangereglædersig til at fremføre et spændende og alsidigt program, som de har arbejdet med ved 8 lørdagsprøver på den tidligere Christian Paulsen Skole i Flensborg, samt en øveweekend på Christianslyst i perioden september til juni.
SKURK har denne sæson arbejdet med musik under overskriften ”Den nye verden/En ny verden”.
Inspireret af en rejse til Canada sidste sommer, har orkestrets ledere Bente og Bjarne Stenger-Wullf
fundet frem til musik, der på hver sin måde belyser temaer som udvandring, længsel, kærlighed og natur. Der bliver også plads til mere eksotiske temaer som ”indianere” og ”dinosaurer”.
Musik har gennem tiderne åbnet for mange nye verdener og temaet fortolkes derfor også mere abstrakt. Der bliver musik af bl.a. Bach, Dvorzak og Kiagiri, Simon og Garfunkel og de danske bands Tøsedrengene og Nephew – blot for at nævne nogle.
Mere skal ikke afsløres her. Traditionen tro spiller SKURK musik hentet fra den klassiske såvel som fra den rytmiske genre og der er lagt op til en festlig aften med et dygtigt og super veloplagt orkester.
Foran SKURK står tre talentfulde unge sangerinder – Ane Schöler, Rebecca Ellendt og Emma Nissen. De synger sammen med SKURK´s mangeårige sangerinde Helene Frank, der som noget nyt har coachet sangergruppen gennem sæsonen.
Årets gæsteinstrument er oboen. Den spilles af tidligere solooboist ved Schleswig-Holsteinisches Landes Sinfoniorchester Enrico Raphaelis. Til at lede publikum vel igennem aftenen er konferencier Birte Überleer.
Billetter koster 5 Euro og kan købes ved indgangen.
Ladelund Ungdomsskole vil gøre op med fordommene
Ladelund Ungdomsskole har masser af gode historier at fortælle. Det er bare ikke alle, der lytter. Og det er skolen træt af.