Skoleforeningens sprogpolitik skal i høring

Skoleforeningen har efter ønske fra Fællesrådet udformet principper for sprogpolitikken i foreningen. Ønsket har været at formulere en sprogpolitik, der tager udgangspunkt i Skoleforeningens praksis. Sprogpolitikken skal på en anerkendende og inkluderende måde, og med både krav og forventninger, understøtte og fremme den gode sprogpraksis i hverdagen for alle – børn, unge, forældre og ansatte.

Den gælder alle

- Sprogpolitikken gælder alle forældre og ansatte ved Skoleforeningen. For os har det været vigtigt, at vi ser på, hvordan vi gør i Skoleforeningen. En sprogpolitik skal være levende. Det nytter ikke noget, at den består af fine ord, som ikke efterleves i virkeligheden. Derfor har det været vigtigt for os, at den genspejler vores syn på sprog og kultur i Skoleforeningen, siger Skoleforeningens formand Udo Jessen.

- Et udvalg inden for Skoleforeningen har udarbejdet søjlemodellen, som er blevet godkendt af Skoleforeningens styrelse. Jeg vil gerne sige tak til udvalget for deres store indsats. Da en del af politikken berører medarbejderne, har papiret derefter været til høring i Skoleforeningens driftsråd, siger han.

Anden søjle i Skoleforeningens sprogpolitik henvender sig til de folkevalgte i foreningen.

Skoleforeningen er en forældrestyret forening med tradition for, at forældre engagerer sig lokalt og overordnet i denne.

- Også her formulerer sprogpolitikken en klar holdning. Ønsker en forælder at engagere sig i samarbejdsrådene, fællesrådet og i Styrelsen, så er det klart, at sproget er dansk, siger Udo Jessen.

Det er derfor nødvendigt, at man kan dansk i en eller anden grad, så man følge med i og deltage i møderne og udføre sit politiske ansvar

Tredje søjle i sprogpolitikken handler om de ansatte og formulerer en ramme om den bredde af forventninger, Skoleforeningen har til forskellige medarbejdergrupper. Det sker ud fra forståelsen om, at alle i en vis grad bidrager til at være aktive sprogaktører i en mindretalsorganisation. Sprogpolitikkens formål er derfor også at sætte de ansattes (selv)refleksioner i fokus ved hjælp af situationsbeskrivelser for de respektive medarbejdergrupper.

- I disse situationer beskriver sprogpolitikken de dilemmaer, som vi allesammen lever og møder i mindretalssammenhæng. Det kan være to barndomsvenner, som har tysk som vennesprog og nu arbejder sammen i Skoleforeningen, hvor sproget selvfølgelig er dansk, eller det kan være omkring en situation i en institution, hvor en medarbejder taler tysk til en forælder, der taler flydende dansk. Eksemplerne er med til at bevidstgøre, at de ansatte i Skoleforeningen har en funktion som rollemodeller, siger Udo Jessen.

Sprogformidling

Papiret formulerer, at alle medarbejdere arbejder i en forening, der har til opgave at formidle dansk sprog og kultur. De fleste af Skoleforeningens medarbejdere løser netop denne pædagogiske kerneopgave, og de er her i tæt kontakt til børn, unge og familier. 

Dansk sprog og kultur er ikke entydige, men derimod dynamiske størrelser. Derfor har Skoleforeningen et ønske om, at alle medarbejdere gennem hele deres arbejdsliv bibeholder lysten ved og glæden til løbende at udfordre og inspirere deres danske sprog. 

- Men i Skoleforeningen har vi over 1700 ansatte. Det er derfor helt naturligt, at vi tager særlige hensyn også i forhold til sprogkrav, hvor det er nødvendigt. Vi løser jo mange forskellige opgaver, som ikke er pædagogiske. Vi har for eksempel ansatte inden for det tekniske og administrative område, hvor vi kan være mere rummelige, fordi de ikke har en direkte kontakt til børn, unge og forældre, siger Udo Jessen.

Klare forventninger

Men også her formulerer sprogpolitikken nogle forventninger, som handler om, at medarbejderen er nysgerrig på det danske sprog og anvender sproget i det omfang, man evner og prøver at udvikle ens danske. Skoleforeningen har forventning om, at man selv søger kurser for at udvikle sit sprog, og Skoleforeningen støtter selvfølgelig i at finde det rette sprogtilbud.

Skoleforeningens formand ser sprogpolitikken som et stærkt signal indadtil:

- Formålet har været at give forældre og medarbejdere et papir i hånden, som understøtter dem i hverdagen. Og det er lykkedes, siger Udo Jessen.

I næste uge sendes udkastet ud til institutionerne, samarbejdsrådene og til fællesrådsmedlemmerne som har tid til at give deres input til efter sommerferien. Sprogpolitikken regnes med at være færdig udformet i starten af september.