Motionsdagen er lagt i elevhænder
På A. P. Møller Skoler er det eleverne på 12. årgangs idrætsprofil, der arrangerer motionsdagen før efterårsferien for resten af skolen.
Lige som i Danmark er der også på de danske skoler syd for grænsen tradition for, at eleverne kommer ud og rører sig dagen før efterårsferien. Om det er tradtitionelt løb eller diverse aktiviteter, der fylder Skolernes Motionsdag, som dagen hedder, er forskelligt fra sted til sted, men traditionen holdes i hævd.
På A. P. Møller Skolen er der endnu en tradition forbundet med dagen. Her er det nemlig 12. årgangs idrætsprofil, der står for at afholde den, og sådan var det selvfølgelig også i år.
- Det har været en tradition de seneste mange år, blandt andet fordi der i læreplanen står, at idrætsprofilen skal lave et projektarbejde i klassefællesskab. Det får de med det her – og samtidig har skolen fået en motionsdag, forklarer lærer Sören Jerk Schröder om traditionen, som altså må betegnes som en rigtig »win-win-situation«.
Og der er flere positive følger forbundet med idrætprofilens arbejde med motionsdagen:
- Det giver eleverne meget, for eksempel at samarbejde på tværs. Det kan det her i DEN grad. Og de får et ansvar, som de vokser med. Det kan man mærke allerede i planlægningen, siger Sören Schröder.
Meget at nå
Men med ansvaret følger også et stort stykke arbejde.
For ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til overtog de 33 elever, der i år var ansvarlige for motionsdagen, programmet fra sidste år. Det fungerede i det store hele godt, så der var ingen grund til de større ændringer i det, men masser af arbejde er der nu alligevel.
Opvarmning, aktivitetsprogram med forskellige poster og efterfølgende diverse workshops skulle der styr på, og et besøg i et par af planlægningstimerne vidnede om, at de 33 idrætselever ikke bare ville få travlt på selve dagen, men allerede i planlægningen.
Der skulle laves aktiviteter til i alt 13 poster, hvor to klasser ad gangen hvert sted skulle aktiveres i ti minutter.
Og det er faktisk ikke helt nemt at finde på smålege og -spil, når man i sine overvejelser også skal have med, hvad man gør, hvis der kommer en klasse med 30 elever og en med det halve, eller en 7. klasse står over for en 13. klasse.
Det mindede Sören Schröder sine elever om, før de blev sluppet løs i planlægningen, hvor de også lige skulle sørge for at have det praktiske på plads og lave en plakat, der fortalte om deres post.
De workshops, der skulle være, skænkede de ikke yderligere planlægning lige nu, for dem var der nogenlunde styr på.
Kaotisk? Nej da!
For en udenforstående kunne det hele godt virke lettere uoverskueligt og forvirrende, måske endda kaotisk, men iagttagelsen af de unge mennesker vidende også om både iderigdom, inspiration og entusiasme.
Og de havde i hvert fald ingen problemer med snak i øst og vest og oven i hinanden, forsikrede flere af dem om, inden de fortrøstningsfuldt begav sig ud i grupper for at få styr på deres respektive post.
Humøret var højt hele vejen rundt, også selv om nogle af eleverne havde foretrukket bare at fortsætte det fodboldforløb, klassen var i gang med, i stedet for at gå i planlægningsmode.
- Det er ok, sagde Joost Brendel uden større begejstring i stemmen, men så nu alligevel positive aspekter i motionsdagsplanlægningen.
- Det er sjovt, hvis de andre får en god dag, sagde han.
Bo Salwik var enig:
- Det er ikke det mest spændende. Jeg ville hellere lave noget praktisk. Men gør vi os umage, er det også godt for de andre, sagde han.
Bedre end ti kilometer
Nede i hallen var gruppen, der skulle forberede opvarmning, i gang, og her var der anderledes stemning: Høj musik, bevægelse og en generel stemning af, at det var godt at planlægge motionsdagen.
Rasmus Brunckhorst mente, at det giver samarbejde, er sjovt, vigtigt og en mulighed for mere sport i hverdagen, mens Jette Krauschner værdsatte, at det øver tålmodigheden.
Jette Wobben pointerede, at klassens planlægningsarbejde »jo gavner alle«, og at idrætsprofileleverne får mulighed for at lave de aktiviteter, de selv synes.
Blandt de 13 forskellige poster ville der sandsynligvis være noget for alle, så Nikolai Liedl var af den overbevisning, at også resten af skolen ville foretrække motionsdagen frem for en »løbedag«.
- Det er meget bedre end at løbe ti kilometer, og så er motionsdagen slut, sagde han.
På dagen dystede klasserne mod hinanden ved posterne i godt to timer, og efter frokost havde alle skolens elever meldt sig ind på de forskellige workshops a en times varighed.
For 12. årgangs idrætsprofil stod den så på oprydning og til sidst kåring af en vinder, inden dagen var slut, og efterårsferien begyndt.
Ladelund Ungdomsskole vil gøre op med fordommene
Ladelund Ungdomsskole har masser af gode historier at fortælle. Det er bare ikke alle, der lytter. Og det er skolen træt af.