Mindst 4 millioner euro ekstra til dagtilbuddene

Skoleforeningens 56 dagtilbud ligger fordelt på 35 kommuner i Sydslesvig. De børn, der går i disse dagtilbud kommer dog fra langt flere kommuner, fordi for eksempel børnene i Tarp også kommer fra kommunerne Øversø eller Eggebæk. Denne spredning har i mange år været en stor udfordring for Skoleforeningen, fordi ikke alle oplandskommuner (de kommuner, der sender børn i et dagtilbud i en anden kommune) har været lige gode til at give tilskud.

Den nye dagtilbudslov (Kita-Gesetz) ordner tilskud til dagtilbudsområdet på en helt ny måde. Fra 2025 får Skoleforeningen direkte tilskud via kredse for det arbejde, der udføres. Men i en overgangsfase på tre år udbetaler delstaten et fast beløb pr. barn via kredsene til alle de kommuner, hvor der er dagtilbud.

Dagtilbudschef Petra von Oettingen og kontorleder Marianne Rautenstrauch har derfor rejst Sydslesvig rundt for at lave finansieringsaftaler med de 35 kommuner, hvor der ligger institutioner. Formålet var at sikre, at de danske dagtilbud får deres andel af delstatens finansiering.

- Det var et intensivt forløb, men det var også et godt forløb. Takket være en meget klar udmelding fra socialministeriet omkring finansieringen af de danske dagtilbud og med stor opbakning fra SSWs kommunalpolitikere, som vi har været i dialog med igennem forløbet, er det lykkes os, at få øget vores tilskud markant. Det er første gang i Skoleforeningens historie, at omkring 1000 danske børn fra oplandskommunerne får en reel ligestilling med børnene i flertalsbefolkningen, siger Petra von Oettingen.

Hun regner med, at tilskuddet bliver øget med mellem fire og fem millioner euro.
- Der er jo tale om en underskudsdækning og vi har ikke forhandlet færdig med alle kommuner, så det er et cirka-tal på nuværende tidspunkt, siger hun.

Flere penge, flere krav

I alt stiger delstatens andel af finansieringen på dagtilbudsområdet fra cirka 19 millioner i 2019 til cirka 23 millioner i 2021.
Den nye lovgivning på dagtilbudsområdet sørger dog ikke kun for flere penge til alle dagtilbud i delstaten, den stiller også flere krav, som koster penge.

- Der stilles både pædagogiske og administrative krav. Måden vi dokumenterer og budgetterer vores arbejde på skal laves om og bliver meget mere detaljeret i fremtiden, så der er stigende krav til digitalisering og regnskabsføring, siger Petra von Oettingen.

- Desuden skærpes krav til bygninger, vedligeholdelse og brandsikring.

På det pædagogiske område betyder den nye lovgivning, at Skoleforeningens pædagogmedhjælpere skal videreuddannes. Dagtilbudskontoret har sammen med UCSyd tilrettelagt et uddannelsesforløb, som medhjælperne skal igennem. »Kita-loven kræver også andet og nyt inventar og der stilles nu også krav i forhold til digitale værktøjer til den pædagogiske hverdag sammen med børnene, noget der hænger godt sammen med Skoleforeningens egen digitaliseringsstrategi.

- Derfor er vi meget tilfredse med det resultat vi har opnået, men der kan heller ikke herske tvivl om, at det er en tilskudsforhøjelse, som er nødvendig og retfærdig, siger Petra von Oettingen.