Matemat1k er også bogstav3r

Kan du ikke læse i dansk eller tysk, kan du heller ikke i matematik, påpeger naturfagslærer. Men også i naturfagene er der masser af hjælp at hente.

Efter en årrække som lærer i matematik, natur/teknik, fysik, kemi og geografi er Christian Seehawer i dag tilknyttet Skoleforeningens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, PPR.

Her er han som pædagogisk konsulent for skoleområdet vant til at beskæftige sig med blandt andet læse-/skrivevanskeligheder hos eleverne, og han minder med sin naturfaglige baggrund om, at det ikke kun er i sprogfagene, man er udfordret, hvis man har svært ved at læse.

- I naturfagene låner vi en masse bogstaver, og vi har en masse faglig læsning – og det er jo de samme børn, vi har med at gøre. Er du ordblind i dansk, er du også i matematik, siger Christian Seehawer.

Allerede fra 3. klasse bliver naturfagene mere og mere teksttunge, og i Skoleforeningens vejledning for faget matematik står blandt andet:

»I matematikundervisningen skal eleverne både lære at afkode og læse tekster af autentisk karakter, hvori matematik indgår som redskab til formidling, og tekster, som skal understøtte deres matematiklæring. (…) At læse handler dels om at afkode ordene i en tekst, dels om at forstå det læste«.

Med andre ord: Kan du ikke læse, hvad du skal i en opgave, er der stor sandsynlighed for, at du laver den forkert.

Og derfor kan elever, der har vanskeligt ved at læse, fremstå som svage i matematik (eller andre naturfag) uden at være det.

- For dem er det relevant, at vi bliver bedre til også at knytte naturfag og ordblindhed sammen, siger Christian Seehawer.

Nemt at hjælpe

Heldigvis er der masser af hjælp at hente – også i naturfagene. 

- Det er faktisk ret »nemt« at hjælpe, siger Christian Seehawer.

En hurtig hjælp, man ifølge ham, nemt kan ty til, kan være makkerlæsning, hvor eleven, der ikke læser så godt, får en opgave læst højt af sin makker. 

En anden mulighed, han skatter højt, er »AppWriter«. Med den kan man få alting læst højt og er således ikke afhængig af en makker, og den kan være en stor hjælp i alle fag, når man ved, hvordan man bruger den bedst.


Intensivt arbejde belønnet med besøg

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.

Skoleelever på bog-shoppetur

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

150 sydslesvigske elever har været til bogfest på Flensborg Bibliotek, hvor de valgte bøger, de kunne tænke sig til deres skolebibliotek.

Scroll to top