Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

Duborg-Skolens fællesarealerne kunne man tirsdag aften møde sin fremtid – hvis man er modig. Det kræver mod hos både forældre og børn, hvis man skal vælge en anden vej end gymnasiet og universitet.  Stephanie Schönbeck-Graf, Skoleforeningens pædagogisk konsulent for uddannelse og ansat som lærer på Duborg-Skolen og arrangør af messen, fortæller  

- For mange unge er det rigtig svært. De kender ikke mulighederne inden for erhvervsuddannelserne.

Stephanie Schönbeck-Graf pointerer, hvor vigtig en god vejledning er. En vejledning i at se, hvor den unges styrker er, og derigennem få den unge at finde ud af, hvor han/hun kan se sig selv i fremtiden. Derfor er det, ifølge konsulenten, godt at komme på messen og se, hvilke muligheder man har. For som hun siger:

- Man behøver ikke at skulle en tur omkring gymnasiet for at få den fede uddannelse.

Selv når man har været forbi STX, som gymnasiet hedder i Danmark, så er der mange muligheder, som eleverne fra Sydslesvig ikke nødvendigvis har fået øjnene op for.

- Der er for eksempel EASV, (Erhvervsakademi SydVest) som tilbyder en professionsbachelor inden for områder som fx finans, design, produktion og medier.  Særligt i speditionsbranchen skriger de efter vores elever, fordi de er tosprogede, siger Stephanie Schönbeck-Graf.

Erhvervskademi SydVest

Rundt om nogle runde borde står der en flok iført nogle meget røde hættetrøjer med EASV på brystet. De er klar til at gribe fat i nogle af de unge, der diskret sniger sig forbi deres stand. Peter Schroll, som er lektor på skolen, siger:

- Vores uddannelser har stort fokus på det praktiske, samtidig med, at de unge bygger ovenpå den viden, de har erhvervet sig på gymnasiet.

Når man så har en professionsbachelor, er der er mange muligheder for at bygge ovenpå, hvis man har lyst til at uddanne sig videre.

- STX er meget teoretisk baseret. Det er ikke noget for alle. Vi har en del unge, som er noget trætte af skolen efter 10 år, og for dem er der virkelig mange fede muligheder, som jo ikke stopper, hvis man for eksempel er uddannet smed. Der kan altid bygges ovenpå, siger Stephanie Schönbeck-Graf.

Det er også mulighed for både at tage en erhvervsuddannelse og STX kombineret i den, man kalder en EUX. Landbrugsskolen i Gråsten er én af de skoler, som tilbyder en EUX. Den tager 4 år, men så kan man også kalde sig landmand med en studentereksamen. Når man først har den i hus, så kan man bygge videre og for eksempel læse videre til dyrlæge. Ken Poulsen, som er tekniklærer på Landbrugsskolen, fortæller:

- Man kan også kombinere med et udlandsophold. Fx tager en del til Canada.

Et væld af muligheder

Der er mange muligheder for at bruge landbrugsskolen som et springbræt ud i verden, både hvis man vil til udlandet, men også i forhold til, hvad man ender med at blive. Ken Poulsen gør opmærksom på at:

 -  Vi har mange elever, som ender med at arbejde indenfor følgeerhvervene, som jo er alt det rundt om landbruget, siger han.

Stephanie Schönbeck-Graf supplerer:

- Jeg er træt af, at en erhvervsuddannelse bliver set som noget ringere noget, for det er den ikke. Men vores elever er omgivet af folk, som har taget en studentereksamen og er derfor måske slet ikke klar over, hvad erhvervsuddannelserne kan. Det er ingen skam at vælge en erhvervsuddannelse, siger hun. Det er et valg, de unge skal tage efter niende eller tiende klasse. Det er et væld af muligheder. Det vigtigste er, ifølge den pædagogiske konsulent for uddannelse, at man finder noget, der passer til én, når man skal vælge uddannelse.

FGU      

Hvis man i første omgang ikke har valgt rigtigt eller bare har brug for lidt længere tid, så kan man forberede sig på at tage en ungdomsuddannelse på FGU, som står for forberedende grunduddannelse. Den består af et introducerende basisforløb og tre uddannelsesspor. AGU (almen grunduddannelse), PGU, (produktionsgrunduddannelse) og EGU (erhvervsgrunduddannelse). 

Ifølge Søren Fischer Sørensen, som er vejleder, kigger man på den enkelte elev og ser på, hvad eleven har behov for at komme videre i uddannelsessystemet. Faktisk er det ikke vejlederen selv, der bringer det med at kigge på de enkelte elever på banen, men en elev, som skolen har taget med for at fortælle om uddannelsen, Katja Van Overeem Hansen.

- Jeg kom fra en privatskole, som så den enkelte elev, og så startede jeg på IBC (international Business School). Der var jeg bare en del af en masse og druknede. Så jeg stoppede, fordi det gik ikke. Og så startede jeg på FGU, hvor de også kigger på de enkelte elever, siger hun og smiler til sidemanden – eller kvinden om man vil. Hun hedder Vian Korsido og kom til Danmark fra Syrien for 3 år siden. Hun har lige bestået DSA (dansk som andet sprog) med et flot 7-tal.  Begge piger har planer om at starte på HF efter sommerferien. Katja vedligeholder det hun kan, og Vian skal have sin matematikeksamen i hus. De to piger smiler og nikker entusiastisk til spørgsmålet, om de er glade for at gå på skolen.  

Sikkerhedseksperten Meesenburg i Flensborg er også repræsenteret på messen. Når man spørger om, hvorfor de er med, så siger Janne Christophersen HR-repræsentant:

- Vi er rigtig interesserede i det, de danske elever kan. Vi havde ën som kunne dansk og var vores kontakt til vores danske kunder. Han er desværre gået på pension. Ham mangler vi meget, siger hun.

Tosprogede elever

Hos Meesenburg kan man blandt andet få en læreplads som sælger eller gøre som Falko Arnold. Han tog en faguddannelse på én af de tyske fagskoler, kom i praktik hos Meesenburg og skrev sit speciale. Det er 5 år siden, og han er der endnu. Meesenburg er ikke den eneste virksomhed, man kunne spørge om hvad som helst i forhold til uddannelse. Både DHL, Sydbank, Sundhedstjenesten, Padborg Transportcenter og Skoleforeningen var repræsenteret og forsøgte “at gøre deres hoser grønne” hos de unge. At uddannelsesmessen skal gentages, er allerede besluttet. Næste år vil Stephanie Schönbeck-Graf gerne invitere Lego, Danfoss og Maersk, så de også får øjnene op for de kvaliteter, de tosprogede elever har – og omvendt.  

Men messen kommer til at skifte karakter.
- Konceptet har virket godt i årene inden Corona, men fremmødet i år har ikke været, som vi havde ønsket det, siger Skoleforeningens skolechef Søren Neess Priisholm.
- Vi skal i gang med at evaluere, og se på, hvordan vi får fat i flere elever. Det kan være ved at gøre det til et formiddagsarrangement. Samtidig er det vigtigt, at få indvolveret elevernes forældre, siger han.