Forventninger

At Skoleforeningen permanent skal leve med (og nogle gange prøver på at leve op til) alle de forventninger, der fremsættes i Sydslesvig, er vi vant til. Vores medarbejdere og vores forældrevalgte, i samarbejdsrådene, Fællesrådet og i styrelsen, kender rigtigt meget til alle de forventninger, andre har til os.

Og vi har selv mange forventninger - til hinanden, til institutionerne, til administrationen, til direktionen osv.

Men hvad nu, hvis forventningerne ikke bliver indfriet? Så har vi balladen. Nogle gør Skoleforeningen ansvarlig for, at mindretallet ikke udvikler sig politisk set, at der ikke sker noget med hensyn til videreudvikling af samarbejdsrelationerne inden for de danske foreninger og organisationer. Her på det seneste sættes der også spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, at det er Skoleforeningens valgte delegerede, der bestemmer foreningens overordnede politik og dermed eventuelt lukning af institutioner.

Skoleforeningen er en stor organisation, som altid prøver på at agere med rettidig omhu, mådehold, at være ansvarsbevidste, økonomisk forsvarlige og forsigtige. Vi befinder os i permanent udvikling, og vores pædagogiske blik er altid rettet mod nord. Vi er Dansk Skoleforening!

Vi er rigtig mange ting, men vi er ikke udviklingsforhindrende. Aldrig har Skoleforeningen bevidst forhindret andre foreninger eller organisationer i at videreudvikle sig eller leve op til deres egne forventninger. Aldrig har Skoleforeningen forhindret fusioner, sammenlægninger, større samarbejdsflader, fælles intern politisk ageren i mindretallet og blandt de andre samrådsmedlemmer. Alle kan gøre og agere, som de vil med hinanden - hvis de altså vil. Skoleforeningen forhindrer absolut ingenting.

Der var dog en enkelt undtagelse af denne regel. Sammen med Grænseforeningen har Skoleforeningen for tre år siden opponeret imod frasalget af Christianslyst og har derefter været part i at støtte SdU med kursuscentret. Det sydslesvigske Samråd har hele tiden bakket op og vil også fremover bakke op om Christianslyst som det store uundværlige sydslesvigske gæsteværelse, det er. Også her har forventningen fra Danmark (Kulturministeriet, Sydslesvigudvalget, Generalkonsulatet) om at se Christianslyst som en bunden opgave for mindretallet været helt tydeligt.

At Skoleforeningen nu har sagt ja til at påtage sig »opgaven« Christianslyst skyldes dog ikke i første omgang forventningerne, men en klar analyse af situationen i mindretallet og de muligheder der er for at sikre driften (synergieffekter). Der er klare udsagn fra Grænseforeningen, Sydslesvigudvalget og Samrådet i form af garantierklæringer og et slags sikkerhedsnet. Men vi må se, hvor vi lander henne i de næste måneder.

I Skoleforeningen sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, hvem der lægger de overordnede politiske linjer i SSF angående distriktsgrænser eller forsamlingshuse. Ingen i Skoleforeningen sætter spørgsmålstegn ved, hvem der sætter de overordnede politiske linjer i SdU angående fritidshjemmene eller foreningens sprogpolitik. Ingen i Skoleforeningen sætter spørgsmålstegn ved, hvem der sætter de overordnede politiske linjer i SSW angående priori-
teringer i partiprogrammet.

Alle foreninger er del af det danske mindretal, og alle foreninger agerer udelukkende for det danske mindretal (på nær SSW, der agerer for hele regionen), og alle deres aktiviteter betyder noget for helheden. Dyb respekt til alle de folkevalgte, som engagerer sig i deres forening inden for mindretallet, og ingen her i Skoleforeningen sætter på nogen måde spørgs-
målstegn ved deres suveræne ret til at varetage deres mandat for deres forening.

Det vi kan gøre i Skoleforeningen er at agere så transparente og åbne som muligt. Og vi gør vores bedste, men selvfølgelig er der altid plads til forbedring.

Men der kan ikke herske tvivl om, at det i sidste ende er de delegerede i Fællesrådet, der bestemmer, hvad der politisk sker i eget hus – lige som det er tilfældet i de andre selvstændige foreninger og organisationer. At alt berører alle i mindretallet i mindre eller større omfang, og at vi hele tiden skal se ansvaret for helheden, er vi meget bevidste om i Skoleforeningen. Sydslesvig er mangfoldig, basisdemokratisk, anstrengende, har en sprællevende debatkultur og er helt klart fyldt med forventninger, faktisk nærmest til bristepunktet.

Vi i Skoleforeningen har selvfølgelig også selv en masse forventninger - men det er især til os selv. Og så har jeg et ønske, et ønske om arbejdsro, så de ting, der er sat i gang i mindretallet og i Skoleforeningen får lov til at blive bearbejdet i ro og fred.

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk
- Georg Brandes