Eleverne skal informeres – og det bliver de

På det seneste møde i Skoleforeningens styrelse blev det diskuteret, hvorvidt gymnasierne i Danmark skal være med til uddannelsesinformationsaftener syd for grænsen eller ej.

Det skete på baggrund af en henvendelse fra en forælder, som ikke kan forstå, at man i Skoleforeningen ikke ønsker de sønderjyske gymnasiers tilstedeværelse, så der kan informeres om dem på lige fod med eksempelvis Duborg-Skolen, som er et af de to danske gymnasier syd for grænsen. 

Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen, begrunder fravalget med, at det er »ulige og undergravende konkurrence«, når institutioner i Danmark reklamerer for sig selv i Sydslesvig.

- Ulige, fordi de har »reklamebudgetter«, vi ikke kan matche, og undergravende, fordi et tab af elever, som kunne optages på vore to gymnasier, der i forvejen er små, vil lægge yderligere begrænsninger på det tilbud, vi kan give vore gymnasieelever og dermed truer såvel kvaliteten som attraktiviteten af vores helt særlige tilbud, lyder det fra direktøren.

Styrelsen nåede frem til en beslutning om, at vejlederne for uddannelse og job på de sydslesvigske skoler klædes på af UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Sønderjylland til også at kunne informere om de aktuelle tilbud og muligheder i uddannelsessystemet nord for grænsen.

Det rette vej

Men det gør de allerede. Og det sker i stor stil.

Det fortæller Stephanie Schönbeck-Graf, der er Skoleforeningens konsulent for Uddannelse og Job og ved, hvordan der vejledes om uddannelsesmuligheder ude på skolerne.

Hun har et glimrende samarbejde med Den Kommunale Ungeindsats, som UU hører under, og vejlederne i Sydslesvig får jævnligt input nordfra. 

- Jeg inviterer nogle gange UU med til vores møder, og vi har også været på IBC i Aabenraa. Vejlederne briefes omkring muligheder som for eksempel EUD og EUX nord for grænsen. Vi har også talt om, om HHX og HTX kan være den rette vej for enkelte elever, siger Stephanie Schönbeck-Graf og understreger med henvisning til de to sydslesvigske gymnasier, Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen:

- Men de almene gymnasier, STX, gør vi ikke reklame for! Der har vi jo netop vores to skoler. Hvorfor skal vores elever vælge STX i Danmark, når vi har vores eget?! 

Hver 10. tager til Danmark

Stephanie Schönbeck-Graf pointerer, at skolevejledernes opgave er at fremlægge de muligheder for en ungdomsuddannelse, der er. Om de er danske, tyske eller sydslesvigske. 

- Som skolevejledere arbejder vi med, at vores unge kommer det rigtige sted hen ud fra deres færdigheder, interesser, evner, styrker og værdier, siger hun og fortsætter:

- Vi informerer i oplæg og til informationsaftener om det, der findes. Det er jo ikke sådan, at vi ikke snakker om mulighederne i Danmark. Men vi har ikke behov for at invitere nogle ned og gøre reklame, siger hun.

Nogle gange kan det imidlertid give god mening.

Når der for eksempel holdes jobmesser i Sydslesvig, er en skole som IBC i Aabenraa også inviteret med – men med påbud om kun at informere om skolens erhvervsuddannelser og ikke den almene gymnasieuddannelse, fortæller Stephanie Schönbeck-Graf.

- Det giver mening at informere om erhvervsgymnasiet, for det kan vi ikke selv tilbyde i Sydslesvig. Der findes fantastiske erhvervsuddannelser, man kan bygge ovenpå, og med en EUX kan man læse alt bagefter. Vi har hvert år elever, der tager på EUX, og det er en fantastisk mulighed for elever, der ikke vil sidde med næsen i bøgerne hele tiden, siger uddannelseskonsulenten. 

Antallet af sydslesvigske elever, der efter 9. eller 10. klasse vælger at tage til Danmark for at tage en uddannelse, ligger nogenlunde stabilt på lige godt ti procent, fortæller Stephanie Schönbeck-Graf, der har indhentet tal på det siden 2017. Dengang var det ti procent, i 2023 var det 11 procent.