Efterskolelærer: »Sydslesvigere er med til at højne det kulturelle«

14 efterskoler med et bredt udvalg af fokusområder deltog i Efterskolernes Dag i Sydslesvig. Ikke nødvendigvis, fordi de mangler elever, men fordi de også gerne vil have elever fra det danske mindretal.

Der var som altid en behagelig stemning, da årets efterskolemesse i Sydslesvig, Efterskolernes Dag, blev afholdt den 22. februar, denne gang på A. P. Møller Skolen.

Dagen igennem kunne man fornemme en summen af interesserede børn og forældre, der fik sig en snak med repræsentanterne for de 14 efterskoler, som havde taget turen til Slesvig og her diskede op med et bredt udvalg af tilbud.

Om man er til outdoor, jagt eller ridning, gymnastik eller boldsport, musik, dans, teater eller måske har svært ved at læse, så var der noget for enhver. 

Efterskolernes Dag er vigtig for at vise, hvad efterskolelivet kan, mener Skoleforeningens konsulent for uddannelse og job, Stephanie Schönbeck-Graf, som hvert år arrangerer dagen sammen med Skoleforeningens rejsekontor – ikke mindst for forældrene:

 - Her kan de se, hvad deres børn kan opleve. For mange forældre åbner sig også lidt en ny verden, siger Stephanie Schönbeck-Graf, der er sikker på, at »et år på efterskole rykker rigtig meget«. 

- Vores unge mennesker har mulighed for at prøve at bo og leve i Danmark, og den danske ungdomskultur, de der er en del af, lærer man ikke om i Sydslesvig. Og når de kommer tilbage, er de også blevet knaldhamrende dygtige til dansk. De lærer så meget, som har positiv indflydelse på resten af deres skolegang, og som resten af deres skole også profiterer af, siger hun.

- Og synes man, det hele måske er lidt langt væk, kan man bare kigge på vores egen efterskole i Ladelund. Den er et godt tilbud – og den har i øvrigt altid den flotteste stand.

Mulighed for kendskab

Men det er ikke kun sydslesvigerne, der får noget ud af at komme på efterskole. Efterskolerne får også noget ud af at have sydslesvigere. 

Det pointerede Mads Møller, der er tysklærer på Sundeved Efterskole, på det kraftigste:

- Vi vil RIGTIG gerne have sydslesvigere. De er med til at højne det kulturelle. Og vores andre elever har godt at af vide, at der findes nogen, der taler dansk syd for grænsen, sagde han og tilføjede med et skævt smil:

 - Jeg kan ikke lære sydslesvigerne så meget i tysktimerne, men de kan til gengæld hjælpe vores elever med at blive bedre til tysk.

Lige som Sundeved var de fleste af de tilstedeværende skoler gengangere på messen, men der var også nye repræsenteret. Blandt andre Baaring Efterskole.

- Vi har i nogle år snakket om, at også unge mennesker fra Sydslesvig skal have mulighed for at spille musik hos os, sagde lærer Astrid Porsmose og fortsatte:

- Og så er der mange af vores unge i Danmark, der ikke ved noget om, at der findes mindretal i grænselandet. Så det giver også mulighed for kendskab.

Økonomiske muligheder

Nok var efterskolemessen i Slesvig en charmeoffensiv for den lille skole, der satser på at komme fra de nuværende 60 til 70 elever næste skoleår, men maksimalt vil vokse til 100 elever, men for Astrid Porsmose handlede det i det hele taget om, at unge mennesker kommer på efterskole.

- Vi er dygtige til musik. Så kan det være, de vælger os, men det kan også være, de vælger en anden, der passer bedre til dem, sagde hun.

Annika fra Bredsted, der havde taget sin børn, ti-årige Ajana og Asmus på 13, med til efterskoledag, kunne godt lide, at efterskolen i fynske Båring er så lille, men hvad det ender med for hendes to børn, og om de overhovedet kommer på efterskole, må tiden vise. Nu har de i hvert fald fået inspiration. 

- Vi ville se på mulighederne, informere os og også se på de økonomiske muligheder, sagde hun.

Man kan søge tilskud til et efterskoleophold gennem Rejsekontoret, som man finder på forsiden af www.skoleforeningen.org. Der kan man desuden finde links til fonde, som man også kan søge om økonomisk støtte fra.