Den gode overgang mellem dagtilbud og skole

Brobygningsteams med pædagogisk personale fra både dagtilbud og skoler skal sikre, at børnene får en god start i skolelivet.

Børn og unge oplever mange overgange i deres opvækst. En af de mest prægende overgange er dog den fra dagtilbud til skole. Det er børnenes første store brud og en markant forandring og nye omgivelser. Derfor er der i Skoleforeningen et ekstra stort fokus på denne overgang.

I denne uge blev der derfor afholdt et kursus »Overgang mellem dagtilbud og skole« med såkaldte »brobygnimgsteams«. Disse teams består af førskolepædagoger, indskolingslærere, SFO-/HFO-pædagoger, skolepædagog og/eller skolesocialarbejdere fra samme distrikt.

- Det er brobygningsteamet, som i fællesskab er med til at skabe den gode overgang mellem dagtilbud og skole, siger skolekonsulent Katrin Lass fra PPR, som sammen med Carmen Riese, pædagogisk konsulent for dagtilbud og indskoling, PPR stod for kurset.

Fokus på overgange

- Det er vigtigt at have fokus på overgange. Mange undersøgelser og praktiske erfaringer viser, ifølge psykolog og forfatter Inge Schoug Larsen, at overgangen fra børnehave til skole indebærer en betydningsfuld og kompleks udviklingsproces for barnet, som har afgørende betydning for barnets videre skole- og livsforløb, siger Katrin Lass.

- Sat lidt på spidsen, så vil det, at man får en tryg overgang her, kunne være medvirkende til, at man også i andre efterfølgende uvante situationer har mere gå-på-mod. Og med det i mente, så er der måske lige netop i disse år, hvor der er mange unge med ondt i livet og meget fokus på selvværd og trivsel, en virkelig vigtig opgave, vi har foran os. At skabe gode overgange handler om at bevare trygheden for børnene. Man skal have fokus på de bekymringer, børnene har, og løse dem, siger hun.

Det handler om at skabe en flydende overgang fra dagtilbud til skole, hvor børnene bliver vant til de nye omgivelser. Men den gode overgang handler lige så meget om godt samarbejde.

- Vi arbejder i et krydsfelt mellem forskellige professioner i det her tværprofessionelle samarbejde, og det kan der være nogle udfordringer i. I forhold til det sprog, man taler, og den fokus, man sætter. Derfor er det vigtigt, at man udvikler en fælles forståelse, siger Katrin Lass.

- Målet med hele jeres arbejde er, at give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i det ”nye” og understøtte oplevelsen af at høre til. Og det gør I ved at skabe en balance mellem lighed og forskelle og ved, at børnene møder det, der er fremmed og anderledes i et veldoseret omfang, så de oplever det som noget godt, siger Katrin Lass.

I planlægningsfasen har det været vigtig at skabe den røde tråd igennem dagens program, hvor vi kommer ind på de forskellige tiltag og ressourcer der ligger inden for vores organisation. Eksempelvis inddrages årshjulet for overgangen fra dagtilbud og indskoling. Carmen Riese kom ind på, hvor vigtig et samarbejde er, når der tales om mulig skoleudsættelse hhv. en tidlig indskoling.

Ressourcer

En anden vigtig brik i ”den gode overgang” er, at brobygningsteamet gør brug af de ressourcer, Skoleforeningen stiller til rådighed. Skoleforeningens sprogvejleder Helle Witt-Nommensen og konsulenten for de pædagogiske læringscentre (det der i gamle dage hed skolebiblioteker) holdt et oplæg om det input, der er at hente i PLCerne.

Dagtilbuddene besøger allerede nu skolernes PLCer, og en selvstændig dagtilbudsstrategi er på vej. Helt konkret kan PLCerne støtte i overgangen ved at understøtte med materiale, holde forløb for dagtilbuddene og kæde dagtilbud og skole sammen i forhold til de emner, der arbejdes med. Der er konkrete eksempler, hvor samarbejdet mellem skole og dagtilbud er så langt, at man i PLCerne laver en fælles årsplanlægning med udgangspunkt i dagtilbuddets indsatser og lokale målsætninger.


Stævnemøde med mindretallet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I denne uge var nyansatte i Sydslesvig igen inviteret til speeddating med mindretallet.

Bedsteforældre på højtlæsningsbesøg

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Mange børn har hygget sig med en god bog, som mormor eller farfar gad at læse op af. Den hygge kan man også få i skolen, og det gjorde 4.a i Harreslev for nylig.

Fælles hygge er fælles trivsel

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Hvert år holder Kaj Munk-skolen i Kappel trivselsdag.   Den starter med en minitrivselsmåling blandt eleverne, der svarer på ti spørgsmål her, og så går den over og bliver en reel hyggedag på tværs af klasser og andre sædvanlige opdelinger.

Scroll to top