Alle gør deres bedste

Mette Kroier, autoriseret Psykolog, som arbejder med børn og familier, mærker for øjeblikket en stigning i henvendelser fra familier, som har det svært. Grundlæggende er hendes oplevelse, at børnene er virkelig tapre, som hun siger:

- De er er fuldt klar over nødvendigheden af restriktionerne og hjemmeskolen. De kaster sig ud i opgaven med liv og sjæl.
Det samme mener Pernille Brinch, indehaver at Time2learn, som arbejder med at give børn, der har tabt modet lysten til at lære, deres motivation tilbage.
- Det største problem her i corona-tiden er, at alle børn er små sociale væsner, og det er bare ikke sjovt at sidde alene foran computeren. Det er ikke, fordi børnene ikke har viljen. Det er svært” siger hun.

Det kan være fordelagtigt at præsentere problematikken, som den er. Som Pernille siger:
- Det kan være en god ide at sige, at ingen synes, det er sjovt, og alle er i den samme den situation. Men vi forsøger at gøre det så sjov, som vi kan”, og hun uddyber:
- Hvis vi som voksne lover, at det er mega sjovt at have hjemmeskole, så vil børnene gøre alt for at overbevise lærere og forældrene om, at det overhovedet ikke er sjovt.

Men, hvad kan man så gøre?

For eleverne i de små klasser kan det være en stor udfordring at få struktur på hverdagen. Ifølge Mette Kroier kan børnene faktisk ikke koncentrere sig særligt længe, omkring 40 minutter er den maximale tid, de kan være opmærksomme foran computeren. Man kan gøre det lidt nemmere for de små ved at give dem små overskuelige opgaver og klippe de opgaver, de får udleveret, op i små portioner og samtidig give dem mulighed for at bede om hjælp, hvis der er behov.

For eleverne i mellemskolen er det vigtigt, at forældrerene spørger ind til, hvad børnene laver. Måske har de brug for hjælp til nogle opgaver, der er lidt sværere, og man skal heller ikke glemme, at eleverne i mellemskolen stadig har et stort behov for at spille og lege. De mangler deres kammerater at være sammen med.

I den situation kan de voksne træde lidt til. De kan spille spil med børnene, gerne læringsspil. Ifølge Pernille kan de fleste af de spil, man har hjemme på hylden, bruges som læringsspil, det gælder kort, terninger og billedlotteri.
- At lege og spille hjælper ungerne med at bibeholde deres læringslyst, som så let kan smutte i disse tider, når de sidder der foran skærmen og er så alene om det, uddyber Pernille Brinch.

Hjemmeskolen
De børn, som har en forælder hjemme, er heldige. I virkeligheden er det en gave for begge parter. Det er en unik mulighed for at for at få indblik i sit barns læring. Hvis der er overskud, tid og mulighed, er det specielt for indskolingen og mellemgruppen rigtig givtigt for både børn og voksne at lave skoleopgaver via leg. Pernille Brinch siger med glæde i stemmen:
- Sådan er det med alt læring, det er sjovere og mere motiverende, når man er sammen med nogen om noget.

De børn, som desværre ikke er så heldige at have en forælder til rådighed, kan man hjælpe ved at støtte dem i det, der ikke ret sjov. Pernille foreslår, at man siger til dem »Vi må klemme ballerne sammen, og så rose dem, når de gør det«.

Det er tit de større børn, der sidder alene. Mange af de elever klarer opgaven fint uden måske at klage særligt meget. Det kan være en god ide at vise interesse, når man kommer hjem. Fx kan man spørge ind til, hvad de læser, og hvis man har overskud, kan man læse bogen og diskutere indholdet med dem.
- De er jo holdt op med at knuse og putte. Det vigtigt at få dem ud af værelserne, hygge med dem, lave noget mad sammen eller træne med dem. I det hele taget interessere sig for det, de gør, siger Pernille.

Sociale færdigheder

De sociale færdigheder er nogle man skal holde ved lige. Dem kan man træne med at spille. Når man spiller, lærer man at se på reaktioner og danner relationer.
- Og nu, hvor de ikke har deres kammerater, så brug familien. Detopbygger færdighederne i at lære at se og forstå andre mennesker, fortæller Pernille Brinch.

Ifølge psykolog Mette Kroier er det godt for den mentale sundhed at føle sig som del af en social flok. I skolen bidrager man til at være en del af en gruppe, som er fælles om at gå i skole. Hjemme bidrager man til flokken ved at tage del i familien ved fx at have en maddag, dække bord eller gå ud med skraldet. I disse coroana-tider kan noget så simpelt, som at give ungerne lov til a tænde et bål i haven være et godt redskab. Det giver børnene en følelse af at være kompetente til noget. Som den følelse de får i skolen, når de er en del af fællesskabet.

Gode måder at holde motivationen på:

- Giv børnene noget i hånden at dimse med foran computeren, det kan højne koncentrationen.

- Hold fælles pauser, evt. frokostpause, som man kan afslutte med lidt fællesgymnastik.

- Lav små øvelser – gerne på tid eller som konkurrence.

- 10 sprællemænd, 10 armbøjninger, gå en omgang rundt i huset på alle fire, hvem hinker hurtigst hen til vinduet og tilbage igen.

- For de helt små er det vigtigt med struktur og klarhed over opgaverne. Klip opgavearket op i opgaver, og giv børnene dem en ad gangen.

- Man kan også gemme opgaverne, og så skal børnene finde dem og lave dem.

- Lave nogle kreative pauser – hvor du også kan gemme opgaverne: 

Børnene skal sætte en kop i vinduet og tegne den

Børnene kan filme, når de leder – og vise det til forældrene, når de kommer hjem 

Barnet skal sætte uret på 2 min. og se hvor mange ´”aer” det kan nå at skrive

Man kan gemme små overraskelser, lidt nødder, rosiner og måske en vingummibamse eller hvad man nu finder på mellem opgaverne

-Barnet skal plastre køkkenet til med gule sedler, hvor det har skrevet, hvad tingene hedder på engelsk, til når forældrene kommer hjem. Også familien kan lave mad på engelsk om aftenen

- For de små, som ikke kan klokken, kan man sætte en alarm efter 40 min, så de kan holde en pause.Man kan dele opgaver op, gerne på kort. Hvis du deler en opgave op i fx 6 dele og så tager nummer 1,2,3,4 osv. i stedet for alle på én gang. Det skaber overblik.

- Nogle børn skal roses imellem opgaverne. Fx:“Det er rigtig det du gør”, “det ser godt ud”.

- Og jo mere børnene er i knæ, des mindre delmål skal de have. Børnene skal kunne se enden